Læs mere
Mange projekter starter med et behov for at skabe bedre sammenhæng – mellem funktioner, steder og de mennesker, der bruger dem. Det er i arbejdet med at udvikle projekter og tænke natur og landskab ind som en del af helheden, at jeg finder min motivation, både i udviklingen af byrum og i planlægningsopgaver, hvor flere hensyn skal balanceres.
Jeg har erfaring med udvikling og planlægning i krydsfeltet mellem by, landskab og mennesker – ofte i samarbejde med forskellige fagligheder. Med erfaring fra både rådgiverbranchen og det kommunale har jeg indsigt i, hvordan projekter formes i samspillet mellem faglige vurderinger, lovgivningsmæssige rammer og de beslutninger, der træffes undervejs. En del af arbejdet ligger i at skabe overblik i komplekse problemstillinger – både gennem analyser, skitser og visuel formidling, der kan være med til at tydeliggøre muligheder og danne grundlag for den videre proces.
Det, jeg finder vigtigt, er at skabe overblik og fremdrift i opgaver og arbejde i samarbejder, hvor der er åbenhed, engagement og fokus på at finde gode løsninger.